Bryllup - Lotte og Jannik - 4. juni 2011

Dagbog

 

20. juni 2011
Så er der faldet lidt ro på daglidagen igen. Efter vi fik ryddet op og teltet blev hentet, tog vi 4 dage til Jylland for lige at koble helt af og komme ned på jorden igen - efter en helt fantatisk dag!
Vel hjemme igen har vi haft vores naboer til kaffe, det viste sig det var dem der havde lavet æresport. Det var noget af en overraskelse at se, da vi kom tilbage fra kirke.
Vi har også fået diverse billeder tilsendt og nogle af dem kan nu ses her på siden.

Jannik

 

3. juni 2011
Dagen før dagen. Det var faktisk meningen jeg ville skrive noget mere den anden dag, men tiden var ikke til det. I dag er vi ret godt med, vi have lidt ekstra hjelp i går og der er næsten klar til fest.
Lottes forældre er her også i dag, så mon ikke vi når de sidste ting :-)
Efter Lottes polterabend i søndages, så det ud til hun ikke kunne nå det hun skulle, nok mest fordi hun syntes hun 'mistede' en dag. Men vi kom hurtigt med igen og frem til i dag er alt gået efter planen.
I øvrigt tak for et par gode dage i forbindelse med begge for vores polterabend'ner!
Nå, forberedelserne kalder, sammen med det gode vejr. Vi gælder os til en god og hyggelig dag i morgen!

Jannik

 

1. juni 2011
Nu kommer vi snart ikke tættere på... 'To do' listen bliver længere og længere, efterhånden som man kommer i tanke om nye ting der lige skal nåes.

Jannik

 

19. maj 2011
Så er der snart kun 14 dage til, og nu begynder gøremålene snart for alvor at klumpe sig sammen. På mandag har jeg en aftale om at hente min kjole, så krydser vi finger for, at den passer. Onsdag skal vi til morgenkaffe i præstegården og gennemgå vielsesritualet.
Måske får vi lov til at lægge vejen forbi kirken, så vi trods alt har været i kirken bare en gang inden selve bryllupsdagen...
Indimellem har vi alle detaljerne der også skal være styr på, for slet ikke at tale om dansetrinene til brudevalsen.

Lotte

 

3. maj 2011
Vores forberedelser er så småt i gang. I store træk har vi styr på alle de ting der skal få dagen til at glide glat - måske vigtigst af alt, så er mad, telt og drikkevarer på plads. Så kan det vist ikke gå helt galt :-)
Lotte er godt i gang med at få sin kjole lagt op og på torsdag, skal vi bl.a. have hentet mit tøj.
De kommende uger bliver trvle - vi håber vi kan nå en masse, så det hele ikke 'klumper' sig sammen de sidste dage før bryllupet.

Jannik

 

 

Bryllup - Lotte og Jannik - 4. juni 2011